Bygningsreglementet

Bygningsreglementet gælder for al bebyggelse, medmindre andet følger af §§ 4-6.

Bygningsreglementet finder anvendelse ved følgende typer af byggearbejder:

• 1) Opførelse af ny bebyggelse.

• 2) Tilbygning til bebyggelse.

• 3) Ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggeloven eller bygningsreglementet.

• 4) Ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til byggeloven eller bygningsreglementet.

• 5) Nedrivning af bebyggelse.

• 6) Vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen.

Det er kommunalbestyrelsen, der er bygningsmyndighed, og som træffer afgørelse efter bygningsreglementet.

Bygningsreglementet gælder ikke for:

• 1) Broer, tunneler og andre anlæg til trafikale formål, som udføres af eller godkendes af vej-, jernbane- eller andre myndigheder eller selskaber, der ved lov er ansvarlige for byggearbejdet, samt midlertidige konstruktioner og anlæg, der er nødvendige for disse byggearbejders udførelse.

• 2) Master til elforsyningsanlæg, almindelige master til elinstallationer, herunder vejbelysningsanlæg og master til offentlige elektriske baners køreledningsanlæg.

• 3) Læskærme ved stoppesteder og lignende.

• 4) Transformerstationer og kabelskabe for fremføring af elektricitet, måle- og trykregulatorstationer for fremføring af gas, pumpestationer og trykforøgeranlæg for vand-, afløbs- og fjernvarmesystemer samt radio- og blokhytter og relæhuse til offentlig trafik med et areal på højst 30 m² og en højde, der ikke overstiger 3,0 m.

• 5) Sireneenheder til varslingsanlæg, som udføres af eller godkendes af Beredskabsstyrelsen.

• 6) Hegnsmure ved skel mod nabo, vej og sti på højst 1,8 m.

• 7) Midlertidige udendørs camping- og salgsområder og lignende til højst 150 personer.

• 8) Trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde som er omfattet af lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. § 1, stk. 4, nr. 2.

• 9) Indkvartering i medfør af beredskabslovens § 12, stk. 1, 2. pkt.

• 10) Midlertidig overnatning i hele eller dele af egen bolig.

• 11) Private arrangementer i egen bolig.

Følgende typer af byggearbejder skal overholde bygningsreglementet, men kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse:

• 1) Opførelse af og tilbygninger til garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når bygningerne tilsammen har et areal på højst 50 m², placeres på terræn og udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

• 2) Ombygninger af garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når ombygningerne udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

• 3) Ombygninger og andre forandringer af enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet og skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand. En udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet.

• 4) Ombygninger og andre forandringer i eksisterende byggeri, som ikke er omfattet af nr. 2 og 3, og som ikke ændrer de bærende konstruktioners virkemåde eller forudsætningerne for de brandmæssige forhold. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. En udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet. Ændringer af lastvirkning på mindre end 5 pct. i forhold til eksisterende dokumentation og uændret statisk virkemåde af konstruktionen betragtes ikke som en ændring.

• 5) Udendørs svømmebassiner og havepejse i tilknytning til enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og sommerhuse.

• 6) Vedligeholdelsesbyggearbejder, ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen, og som er omfattet af byggelovens § 2, stk. 1, litra e.

• 7) Opførelse af og om- og tilbygninger til campinghytter, mobilehomes og lignende, der er omfattet af campingreglementet.

• 8) Opførelse af og om- og tilbygninger til kolonihavehuse, der er tilladt, og hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed.

• 9) Opførelse af og om- og tilbygninger til teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m².

• 10) Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder.

• 11) Bærerør, befæstelser og antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, jf. § 2, nr. 4 og 5 i lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, herunder radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur.

• 12) Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og –skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation.

• 13) Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner.

• 14) Anlæg med en lagerkapacitet af F-gas i tanke på indtil 1.200 gasoplagsenheder.

• 15) Færdigproducerede sanitetsbygninger med et areal på højst 25 m².

• 16) Opførelse, til- og ombygning af én primitiv mindre bygning til lejlighedsvis overnatning pr. ejendom, f.eks. shelter og lignende, som opføres i tilknytning til fritliggende enfamilieshuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel, rækkehuse og sommerhuse. Bygningen skal opfylde følgende betingelser:

  • a) Bygningen skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger for mindre bebyggelse i anvendelseskategori 1 og 4, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.

  • b) Bygningen er ikke opvarmet.

  • c) Der er ikke installationer i bygningen, f.eks. toilet, vand eller varme.

  • d) Der er en eksisterende godkendt boligenhed på grunden.

  • e) Bygningen anvendes kun til privat brug.

  • f) Bygningen er højst i 1 etage og ikke hævet mere end 0,3 m over terræn.

  • g) Bygningen er højst 20 m2.

Følgende typer af bebyggelse er helt eller delvist undtaget fra overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse:

• 1) Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m² kan udføres uden at styrke og stabilitetsforhold eftervises ved beregning.

• 2) Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger samt væksthuse er omfattet af følgende krav i afsnit II:

  • a) Afløb i kapitel 4.

  • b) Brandforhold i kapitel 5. Driftsbygninger samt væksthuse til produktionsformål er undtaget fra §§ 88 – 90, §§ 99 – 103 og §§ 121 – 123.

  • c) Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7.

  • d) Byggeret i §§ 184-186 og højde- og afstandskrav i §§ 191 og 194.

  • e) Arbejdssteders indretning i §§ 221-227.

  • f) Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger i kapitel 12.

  • g) Konstruktioner i kapitel 15.

  • h) Vand i kapitel 21.

  • i) Indeklima i rum, hvor ansatte udfører kontorarbejde eller lignende. I disse rum skal kravene om forureninger i kapitel 13, om lydforhold i kapitel 17, om lys og udsyn i kapitel 18 samt de indeklimamæssige krav om termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg i kapitel 19 og om ventilation i kapitel 22 overholdes.

• 3) Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og –skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation, er undtaget fra bestemmelserne om bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 8.

• 4) Bærerør, befæstelser og antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, jf. § 2, nr. 4 og 5 i lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, herunder radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur er undtaget fra bestemmelserne om bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 8.

• 5) Kolonihavehuse, hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed, er omfattet af følgende krav i denne bekendtgørelse:

  • a) Afløb i kapitel 4.

  • b) Røgalarmanlæg eller røgalarm, jf. § 93, stk. 1, nr. 7.

  • c) Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger i kapitel 12.

  • d) Vand i kapitel 21.

• 6) Bygningsafsnit, der ikke er indrettet som bygningsafsnit i anvendelseskategori 5, kan anvendes til midlertidig overnatning, når anvendelsen sker i henhold til 6 g.

• 7) Primitiv mindre bygning til lejlighedsvis overnatning opført efter § 5, stk. 1, nr. 16, er omfattet af følgende krav i afsnit II i det omfang det er relevant for byggeriet:

  • a) Afløb i kapitel 4.

  • b) Brandforhold i kapitel 5.

  • c) Byggeplads i kapitel 7.

  • d) Byggeret og helhedsvurdering i kapitel 8.

  • e) Konstruktionsforhold i kapitel 15, men kan udføres uden at styrke og stabilitetsforhold eftervises ved beregning.

Følgende konstruktioner skal overholde bygningsreglementet, men kan opstilles uden ansøgning om byggetilladelse uanset varighed:

• 1) Transportable konstruktioner, der opsættes i tilknytning til en byggeplads og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde, herunder byggepladsledelse, tilsynskontor og mødelokaler. Konstruktionerne må ikke anvendes til overnatning.

• 2) Transportable konstruktioner, der opsættes i tilknytning til en byggeplads og som anvendes til andre formål end selve udførelsen, herunder konstruktioner, hvori der udføres tegnestuearbejde, kontorarbejde eller lignende, der ikke er egentligt byggearbejde, og som anvendes som en fast arbejdsplads. Konstruktionerne må ikke anvendes til overnatning.

Følgende transportable konstruktioner skal overholde bygningsreglementet, men kan opføres uden ansøgning om byggetilladelse:

• 1) Mastesejl, parasoller og telte i 1 etage til privat brug.

• 2) Mastesejl, parasoller og telte i 1 etage, der ikke er til privat brug med et samlet areal på højst 100 m2.

• 3) Scener, herunder automobilscener, uanset om scenen opstilles indendørs eller udendørs, der er højst 1,0 m i højden og uden overdækning.

• 4) Tribuner, herunder automobiltribuner, der er højst 1,0 m i højden, målt fra terræn til gulvhøjde og uden overdækning.

• 5) Gangbroer m.v. der er højst 1,0 m over terræn og uden overdækning.

• 6) Skurvogne, letvogne, containere og lignende konstruktioner i 1 etage med ydervægge af fast materiale, som ikke opsættes og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde i tilknytning til en byggeplads. Bestemmelsen gælder, uanset om konstruktionen er på hjul eller ej. Konstruktionen må ikke anvendes til overnatning.

• 7) Transportable konstruktioner, der opstilles og anvendes af Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen til deres operationer, øvelser mv.

Raftekonstruktioner, der opstilles midlertidigt, er alene omfattet af byggeloven efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, jf. byggelovens § 2, stk. 3. Raftekonstruktioner, der opstilles midlertidigt, er derfor ikke omfattet af § 6 b, stk. 1, eller § 6 b, stk. 3.

Transportable konstruktioner, der opstilles med en varighed på mere end 6 uger på den samme placering, må ikke opstilles uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. § 7. Ved byggesagsbehandling af en certificeret konstruktion omfattet af § 6 b, stk. 2, der ønskes opstillet i mere end 6 uger, kan certifikatet lægges til grund for opfyldelse af de tekniske krav, og det er alene de bebyggelsesregulerende forhold, der skal byggesagsbehandles. Bestemmelsen omfatter ikke transportable konstruktioner, som er omfattet af § 6 a, stk. 1, nr. 1 og 2.

For transportable konstruktioner, der anvendes af flere end 150 personer, skal meddelelse med oplysning om den transportable konstruktions indretning og brug, jf. §§ 156-158, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, konstruktionen tages i brug.

Midlertidige udendørs campingområder til flere end 150 personer og midlertidige udendørs salgsområder og lignende til flere end 150 personer er i afsnit II alene omfattet af brandforhold i kapitel 5:

Midlertidig overnatning i byggeri eller bygningsafsnit, der ikke kan henføres til anvendelseskategori 5, kan ske i sammenlagt højst 50 døgn inden for samme kalenderår. Overnatningen skal foregå i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 5.

Ved udarbejdelse eller ændring af pladsfordelingsplaner, indretningsplaner for flugtveje og inventaropstillingsplaner skal planen enten:

• 1) indgå i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse,

• 2) udfærdiges af en certificeret brandrådgiver, der er certificeret til at virke i den brandklasse, som byggeriet eller bygningsafsnittet indplaceres i, eller

• 3) være indeholdt i certificeringen af en transportabel konstruktion.

Kommunalbestyrelsen kan meddele byggetilladelse til afholdelse af midlertidige indendørsarrangementer i byggeri eller bygningsafsnit, som ikke er godkendt hertil, hvis det midlertidige indendørsarrangement omfatter højst samtidigt ophold af 1.000 personer. Der kan i et byggeri eller bygningsafsnit meddeles tilladelse til sådanne midlertidige arrangementer i højst 50 dage inden for samme kalenderår.

Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, medmindre andet er bestemt i §§ 4 og 5.

Kommunalbestyrelsen kan afholde en forhåndsdialog med ansøger med henblik på at afklare rammerne for byggeprojektet og forhold til anden lovgivning.

Ansøgning om byggetilladelse skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren. Ansøgninger, der ikke indgives ved den digitale løsning kan afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 4.

En ansøgning om byggetilladelse skal indeholde:

• 1) Oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden, herunder eksempelvis matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse.

• 2) Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår.

• 3) Oplysning om den planlagte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ændret benyttelse af bebyggelsen skal den ligeledes indeholde oplysninger om den hidtidige benyttelse.

• 4) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

• 5) Erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet som er relevant for byggearbejdet.

Ansøgning om byggetilladelse til opstilling af en vindmølle samt byggearbejder herved skal indeholde:

• 1) en tydelig beskrivelse af det arbejde, der udføres,

• 2) tegning med målestoksangivelse og beskrivelse, der viser vindmøllens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel samt afstand til andre bebyggelser på grunden og

• 3) nødvendige tilladelser efter anden lovgivning.

Ansøgning om byggetilladelse for anlæg med henblik på produktion af vedvarende energi er omfattet af regler vedr. tilrettelæggelse af tilladelsesprocessen og tidsfrister m.v. i bekendtgørelse om kontaktpunkt, VE-tilladelsesprocessen og områder til fremme af VE.

Ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder omfattet af §§ 6 f - 6 i skal, hvis det er relevant for byggearbejdet indeholde:

• 1) Oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden, herunder eksempelvis matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse.

• 2) Oplysninger til identifikation af det byggearbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf dimensioner og placering fremgår.

• 3) Oplysning om den planlagte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ændret benyttelse af bebyggelsen skal den ligeledes indeholde oplysninger om den hidtidige benyttelse.

• 4) Dokumentation for overholdelse af kap. 5 og 15. 

Ved ansøgning om byggetilladelse til at give offentligheden adgang til en mine og lignende anlæg, skal der indsendes redegørelse for sagkyndige undersøgelser vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold, som gennemføres.

Ansøgning om dispensation fra bestemmelser i bygningsreglementet skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøgning om dispensation eller om tilladelse til at bevare et ulovligt forhold signeres af ejeren personligt.

Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund i følgende tilfælde:

• 1) Når det er nødvendigt for at sikre omkringliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en terrænændring på egen grund.

• 2) Når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom.

Inden et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, påbegyndes, skal der indsendes meddelelse herom til kommunalbestyrelsen.

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4 skal der tilknyttes en certificeret statiker, der gennem sit virke, jf. kapitel 32 og 33, sikrer, at byggearbejdet er i overensstemmelse med kapitel 15 samt sikrer, at dokumentation herfor, jf. kapitel 28, er fyldestgørende, opfylder sit formål og er kontrolleret, jf. kapitel 30.

For byggearbejder i de enkelte konstruktionsklasser gælder følgende:

• 1) For byggearbejder i konstruktionsklasse 2 skal der tilknyttes én statiker, der er certificeret til konstruktionsklasse 2, konstruktionsklasse 3 og 4 eller til at udføre tredjepartskontrol i overensstemmelse med § 12, § 13 eller § 14 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

• 2) For byggearbejder i konstruktionsklasse 3 og 4 skal der tilknyttes én statiker, der er certificeret til konstruktionsklasse 3 og 4 eller til at udføre tredjepartskontrol i overensstemmelse med § 13 eller § 14 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

Ansøgeren udpeger den certificerede statiker. Oplysning til identifikation af den certificerede statiker, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4 skal følgende dokumentation indsendes sammen med ansøgningen om byggetilladelse:

• 1) Oplysning om og dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse, jf. § 503, stk. 1.

• 2) Starterklæring, jf. § 498, stk. 1.

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i brandklasse 2-4 skal der tilknyttes en certificeret brandrådgiver, der gennem sit virke, jf. kapitel 32 og 34, sikrer, at byggearbejdet er i overensstemmelse med kapitel 5 samt sikrer, at dokumentation herfor, jf. kapitel 29, er fyldestgørende, opfylder sit formål og er kontrolleret, jf. kapitel 30.

For byggearbejder i de enkelte brandklasser gælder følgende:

• 1) For byggearbejder i brandklasse 2 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret til brandklasse 2, brandklasse 3 og 4 eller til at udføre tredjepartskontrol i overensstemmelse med § 19, § 20 eller § 21 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

• 2) For byggearbejder i brandklasse 3 og 4 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret til brandklasse 3 og 4 eller til at udføre tredjepartskontrol i overensstemmelse med § 20 eller § 21 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

• 3) For byggearbejder i brandklasse 2 med fravigelser af de præ-accepterede løsninger jf. § 493, stk. 1, nr. 2 og bilag 4, afsnit 2 skal der tillige medvirke en brandrådgiver, der er certificeret til brandklasse 3 og 4 eller til at udføre tredjepartskontrol i overensstemmelse med § 20 eller § 21 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.

Ansøgeren udpeger den eller de certificerede brandrådgivere. Oplysning til identifikation af disse, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse.

Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejde i brandklasse 2-4 skal følgende dokumentation udfærdiges af den certificerede brandrådgiver og indsendes sammen med ansøgningen om byggetilladelse:

• 1) Oplysning om og dokumentation for indplacering i brandklasser, jf. § 511.

• 2) Oplysning om og dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510.

• 3) Starterklæring, jf. § 508, stk. 1.

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

(Ophævet)

Lovliggørelse af bærende konstruktioner indplaceret i konstruktionsklasse 2-4, skal tilknyttes certificeret statiker, jf. §§ 16-19 og ske i overensstemmelse med bilag 5. Lovliggørelse af bærende konstruktioner omfatter alene de bærende konstruktioner eller konstruktionsafsnit, der er ulovlige, samt andre dele af byggeriet, såfremt disses virkemåde og dokumentation påvirkes heraf.

Inden lovliggørelse af byggeri i konstruktionsklasse 2-4 og brandklasse 2-4, jf. § 28, stk. 1 og 3, påbegyndes, skal ejeren indsende dokumentation i henhold til § 10 til kommunalbestyrelsen.

Hvis der ikke er tilknyttet en certificeret statiker for transportable konstruktioner i konstruktionsklasse 2-4, og de transportable konstruktioner opstilles midlertidigt på camping- og salgsområder samt i forsamlingslokaler, idrætshaller og lignende, og konstruktionen ikke er certificeret, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling af dokumentation af bærende konstruktioner, jf. kapitel 15.

Ved ansøgning om byggetilladelse for midlertidige transportable konstruktioner, som er omfattet af § 30 a, stk. 3, skal der indsendes dokumentation for, at bestemmelserne i kapitel 15 overholdes.

For konstruktioner omfattet af § 30 a, stk. 1, og som henregnes til høj konsekvensklasse, hvor konsekvenserne af et svigt er særligt alvorlige (CC3+), jf. DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med DS/EN 1990 DK NA:2013, skal der ved ansøgning til byggetilladelse endvidere indsendes en erklæring fra en tredjepartskontrollant, der har anerkendelse efter reglerne i kapitel 35, og som hverken direkte eller indirekte må være økonomisk forbunden med den eller de organisationer, som har medvirket ved projekteringen af bygningen.

Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret rådgiver for transportable konstruktioner i brandklasse 2-4, som opstilles midlertidigt på camping- og salgsområder samt i forsamlingslokaler, idrætshaller og lignende, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling af brandforhold, jf. kapitel 5.

Ved ansøgning om byggetilladelse til transportable konstruktioner i brandklasse 2-4, som opstilles midlertidigt på camping- og salgsområder samt forsamlingslokaler, idrætshaller o.lign., hvor der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver, skal der indsendes dokumentation for, at bestemmelserne i kapitel 5 overholdes. Afhængigt af den transportable konstruktion skal dokumentationen indeholde følgende:

• 1) Brandstrategirapport.

• 2) Tegningsmateriale, som kan omfatte pladsfordelingsplaner.

• 3) Beskrivelser, der viser de enkelte dele af de transportable konstruktioners brandtekniske egenskaber, brandtekniske installationer, flugtveje og rednings- og indsatsforhold.

• 4) Brandtekniske beregninger, hvor der anvendes brandteknisk dimensionering som en del af dokumentationen.

• 5) Redegørelse for drift af den transportable konstruktion.

• 6) Dokumentation for de brandtekniske egenskaber af de enkelte dele af de transportable konstruktioner og installationer samt en beskrivelse af, hvordan eventuelle brandtekniske installationer og dele af de transportable konstruktioner løbende kontrolleres og vedligeholdes.

• 7) Funktionsafprøvninger for de brandtekniske installationer.

• 8) Systemintegrationstest, hvor flere brandtekniske installationer fungerer som et system.

(Ophævet).

Meddelelse om byggetilladelse skal ske skriftligt til ansøger.

Inden kommunalbestyrelsen kan meddele byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om den dokumentation, der indsendes efter § 10, stk. 1, § 10, stk. 2, nr. 1, § 11, § 11 b, § 18 og § 22, er i overensstemmelse med de for byggesagen relevante krav i bygningsreglementet.

En byggetilladelse er bindende.

Såfremt der ikke er foretaget en tilstrækkelig habitatvurdering, skal kommunalbestyrelsen, inden der meddeles byggetilladelse, vurdere, om planen eller projektet vil påvirke et habitatområde negativt.

Kommunalbestyrelsen kan opkræve gebyr for behandlingen af en ansøgning om byggetilladelse. Gebyr kan også opkræves, hvor en ansøgning om byggetilladelse trækkes tilbage, hvor der meddeles afslag på ansøgningen samt ved kommunalbestyrelsens behandling af lovliggørelsessager og dispensationsansøgninger.

Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen.

For byggerarbejde omfattet af konstruktionsklasse 2-4, jf. kapitel 26, skal der med færdigmeldingen ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. § 499, stk. 1, der er udarbejdet af den certificerede statiker.

For byggerarbejde omfattet af brandklasse 2-4, jf. kapitel 27, skal der med færdigmeldingen ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. § 509, stk. 1, der er udarbejdet af den certificerede brandrådgiver.

Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens ibrugtagningstilladelse.

Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at bebyggelse kan tages helt eller delvist i brug, selv om byggearbejdet endnu ikke er afsluttet. Kommunalbestyrelsen skal give en frist for byggeriets færdiggørelse og kan kræve sikkerhedsstillelse for færdiggørelsen. Såfremt fristen ikke overholdes, bortfalder tilladelsen til helt eller delvis brug af bebyggelsen, og byggeriet kan færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed.

Ved tilladelse til ibrugtagning, der giver offentligheden adgang til en mine eller lignende anlæg, skal der foreligge en sagkyndig erklæring vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om overvågningsforanstaltninger af minen eller lignende anlæg.

Kommunalbestyrelsen skal i 10 pct. af de byggesager, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse, foretage stikprøvekontrol med den samlede dokumentation, der er indsendt ved færdigmelding af et byggearbejde, som dokumenterer overholdelse af bygningsreglementets krav i det færdige byggeri. Ved stikprøvekontrollen skal kommunalbestyrelsen påse, at byggeriet overholder de for byggearbejdet relevante krav i bygningsreglementet.

Nedrivning af bebyggelse, der kræver byggetilladelse at opføre, må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

Bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer skal have adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme frem til dem, ind i dem samt frem til deres funktioner.

Brugerne skal ved egen hjælp kunne komme fra vej frem til alle adgange til bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer på matriklen.

Porte eller passager i adgangs- og tilkørselsarealer, skal udformes, så der er let adgang for redningskøretøjer.

Ved alle adgange til bygninger skal det sikres, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind i bygningen.

Yderdøre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m.

§§ 51 og 52 gælder også for døre ved flugtveje i stueetagen, have-, altan- og terrassedøre samt døre til fælles tagterrasser, hvortil der er adgang fra elevator eller lignende.

Ved opholdsarealer, parkeringsarealer samt eventuelle arealer til opbevaring af affald i tilknytning til bygningen skal der være adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind til arealerne og anvende deres funktioner.

Brugerne skal ved egen hjælp kunne komme fra det fri eller via fælles adgangsveje i bygningen og frem til bygningens funktioner.

Fælles adgangsveje, der fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler, udstillinger, salgsarealer eller andre enheder og funktioner på de enkelte etager, og som omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden for bygningen, herunder udvendigt adgangsareal til kælder, skal projekteres og udføres således, at:

• 1) Der er direkte og uhindret adgang til elevatorer, beboelsesenheder og funktioner i erhvervsbyggerier samt til fællesarealer, herunder udendørs opholdsarealer på etagerne.

• 2) De har en tilstrækkelig bredde i forhold til anvendelsen, og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde. Den fri bredde skal være mindst 1,30 m.

• 3) De er markeret ved forskellige materialer, farver eller belysning.

• 4) Eventuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignes med ramper. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (5 cm pr. m), og der skal være en vandret plads på mindst 1,30 m x 1,30 m for hver ende af rampen. Ramper, der udligner højdeforskelle på mere end 0,60 m, skal desuden forsynes med en vandret repos for hver 0,60 m stigning. Ramper skal forsynes med håndlister i begge sider. Ved ramper med en hældning på 1:25 (4 cm pr. m) eller mindre kan håndlister udelades.

• 5) Døre i fælles adgangsveje skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. På den side af døren, der åbner imod personen, skal der være mindst 0,50 m ved siden af døren modsat hængselsiden.

• 6) Dørtrin må maksimalt være 2,50 cm i højden.

Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde og fri loftshøjde i forhold til den tilsigtede brug samt have en hældning, der gør dem lette og sikre at gå på. Bestemmelsen anses som opfyldt, når:

• 1) Trappens fri bredde er mindst 1,0 m, og den fri højde målt lodret over hvert trins forkant og i trappens ganglinje er mindst 2,10 m.

• 2) Trappens stigning (lodrette højde på trinnet) må ikke være større end 0,18 m.

• 3) Grunden (trinnets vandrette dybde) på ligeløbs-, kvart- og halvsvingstrapper ikke er mindre end 0,28 m. I beboelsesbygninger dog mindst 0,25 m.

• 4) På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 0,20 m.

Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer, skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister. Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, således at deres højde, udformning, frie åbninger i værnet mv. sikrer personer mod at falde ud over eller igennem dem. Bestemmelsen anses som opfyldt, når:

• 1) Højden på værn eller rækværker er mindst 1,0 m.

• 2) Højden på værn ved trapper og ramper er mindst 0,80 m og over trappereposer er mindst 0,90 m.

• 3) Højden på værn ved trapper med bredere lysning end 0,30 m, altangange og luftsluser er mindst 1,20 m.

• 4) Højden på værn skal måles over trinforkanter og ramper samt fra overkant af gulv/dæk.

• 5) Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i.

Værn skal udføres, så den indbyrdes afstand mellem alle typer balustre, både lodrette og vandrette, ikke giver anledning til personskader. I den forbindelse skal der i særlig grad tages hensyn til, at børn ikke må kunne klatre på værnet eller komme i klemme mellem balustre.

Værn udført af glas skal udføres i overensstemmelse med §§ 238-241.

Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje, hvor der ikke er opsat værn, skal forsynes med håndlister i begge sider under hensyn til bygningens udformning og anvendelse. Håndlisterne skal være nemme at gribe om og holde fast i. Håndlister skal føres ubrudt forbi repos og afsluttes vandret.

I offentligt tilgængelige bygninger med en borgerrettet servicefunktion skal væsentlig information om orientering i og brug af bygningen være letlæselig og letforståelig.

Bygninger og bygningers udenomsarealer skal indrettes på en sådan måde, at det er muligt for brugerne at bortskaffe husholdningsaffald fra de enkelte enheder i bygningen eller på terræn i umiddelbar nærhed af bygningens hovedindgange.

Husholdningsaffald skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt i bygningen eller på grunden indtil afhentning.

Affaldssystemerne skal indrettes, så det er muligt for brugerne at benytte dem ved egen hjælp.

Affaldsbeholdere, bokse mv. skal være placeret i samme niveau som tilkørsel for renovationsafhentningen, eller så affaldet kan afhentes ved hjælp af teknisk egnet hjælpemiddel.

Affaldsrum skal designes og udføres, så de er tilstrækkelig ventileret. Kravet anses for opfyldt, når:

• 1) Der er tilførsel af udeluft enten via rist eller anden åbning til det fri ved gulv. Åbningsarealet skal kunne tilføre en volumenstrøm svarende til den udsugede volumenstrøm. Ved benyttelse af indblæsningsanlæg skal den indblæste volumenstrøm svare til den udsugede volumenstrøm.

• 2) Udsugningen har en volumenstrøm på i alt 1 l/s pr. affaldsbeholder, dog mindst 15 l/s.

Affaldssystemer, herunder affaldsskakte, skal projekteres og udføres, så de under hensyn til det valgte system er tilstrækkelig ventileret.

Bygninger og udenomsarealer skal have afløb for spildevand, regnvand og vand fra tekniske installationer. Projektering, udførelse, drift og vedligehold af afløbsinstallationer skal ske under hensyn til, at:

• 1) Der ikke opstår risiko for brand- og eksplosionsfare.

• 2) Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener.

• 3) Der ikke sker skader på personer, installationer og bygningsdele.

• 4) Der ikke sker forurening af jord, grundvand, af andre ledningsanlæg eller anden uhensigtsmæssig vandudsivning.

• 5) Der ikke sker unødigt energiforbrug.

Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så det tilførte afløbsvand bortledes fra bygningen og de tilhørende udenomsarealer. Dette skal ske under hensyn til tilslutningsforhold og omgivelser samt til installationens, grundens og bygningens anvendelse.

Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så:

• 1) Der ikke forekommer lugtgener, aflejringer eller oversvømmelse.

• 2) Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer.

• 3) De beskyttes mod frost.

• 4) Utilsigtet ind- og udsivning undgås.

• 5) Rotter hindres i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygninger.

• 6) Der ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet sikres mod skadelig oversvømmelse i bygningen.

• 7) De kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger.

• 8) Der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadelig tryk og trykstød.

• 9) Der ikke sker overstrømning til vandforsyningsanlæg og vandinstallationer eller til et andet afløbssystem eller en anden installationsgenstand.

• 10) Der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt.

• 11) De kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

• 12) De holdes inden for ejendommen.

• 13) Dækslers og afdækningers materialeegenskaber, styrke og bæreevne kan modstå den belastning, de udsættes for, og så der ikke sker personskader eller skader på andre afløbsinstallationer.

Ved lægning af afløbsinstallationer i jorden skal underlaget placeres i frostfri dybde og på bæredygtig bund, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden.

Afløbsinstallationer skal udføres som separatsystem, hvis hovedafløbsledningerne er udført som separatsystem, eller hvor der af myndighederne stilles krav om separatsystem.

Kommunalbestyrelsen kan forlange, at der etableres fornøden ventilation af hovedafløbsledninger gennem en ejendoms afløbsinstallation.

Vandinstallationer med aftapning samt tekniske installationer med f.eks. aftræk og køleflader, som kan afgive skadelige mængder kondensvand og overløb fra sikkerhedsventiler, skal forsynes med afløbsmulighed.

Højvandslukke til sikring mod oversvømmelser, der installeres i eller uden for bygningen, skal udføres i overensstemmelse med tabel 13 til DS 432 Afløbsinstallationer.

Afløb for regnvand skal udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger eller bygningsdele eller andre ulemper, f.eks. gener for trafik.

Installationer til dræning af bygninger mv. skal udføres i overensstemmelse med DS 436 Norm for dræning af bygværker mv.

Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika:

• 1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de deklarerede egenskaber, der er relevante for Danmark, eller

• 2) have gennemgået en afprøvning for de egenskaber, der er relevante for Danmark, og være underlagt en produktionskontrol hos fabrikanten, der sikrer, at den deklarerede ydeevne opretholdes, som beskrevet i kapitel 24.

Drift og vedligehold af afløbsinstallationer skal ske, så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 70-78.

Afløbsinstallationer og hovedafløbssystem må ikke tilføres stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af afløbsinstallationer, hovedafløbssystem, renseanlæg eller recipient.

Byggeri skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand og acceptable forhold for redning af dyr i byggeri med erhvervsmæssigt dyrehold. Brandsikkerheden i et byggeri skal opretholdes i hele levetiden.

Dokumentation for, at byggeri opfylder kravene i kapitel 5, skal ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på en anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at kravene er opfyldt.

Ved fastlæggelse af, hvilken brandsikring der er nødvendig for at opfylde kravene i kapitel 5, skal byggeri opdeles i ét eller flere bygningsafsnit med en sammenlignelig brandmæssig risiko.

Anvendelseskategorien skal bestemmes ud fra, om et bygningsafsnit er indrettet med sovepladser, om personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje, personers mulighed for selv at bringe sig i sikkerhed samt ud fra det maksimale antal personer, som den enkelte brandmæssige enhed er indrettet til. Fastlæggelse af anvendelseskategorier for et bygningsafsnit skal ske i overensstemmelse med bilag 1, tabel 1.

Fastlæggelse af risikoklassen for et bygningsafsnit skal ske i overensstemmelse med bilag 1, tabel 2.

Materialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til brandsikkerheden, skal anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne.

Brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr, installeret i og ved bygninger, skal bidrage til bygningens brandsikkerhed. Valg af brandtekniske installationer skal ske under hensyn til behovet for, at:

• 1) Branden detekteres på et tidligt tidspunkt i brandforløbet.

• 2) Redningsberedskabet alarmeres hurtigt.

• 3) Personer i bygningen varsles, så evakuering kan påbegyndes hurtigt.

• 4) Evakuering af personer, der opholder sig i bygningen, kan ske på sikker vis via flugtveje.

• 5) En brands udvikling kontrolleres.

• 6) Røg og varme bortledes fra bygningen.

• 7) Personer i og ved bygningen kan overskue flugtveje, og at de har mulighed for at orientere sig i forbindelse med evakuering.

• 8) Redningsberedskabet har forsvarlige forhold under redningsindsats.

§§ 90-133, der vedrører brandtekniske installationer, kan fraviges, hvis sikkerhedsniveauet, som fremgår af § 82, er overholdt, og dette dokumenteres.

Bygningers brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr skal projekteres og installeres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten.

Byggeri skal designes, projekteres og udføres, så der i tilfælde af brand kan ske en sikker evakuering og redning af personer. Dette skal ske under hensyn til, at:

• 1) Personer kan blive opmærksomme på, at der er opstået en brand.

• 2) Flugtveje udformes, så der kan ske en evakuering af personer.

• 3) Redningsåbninger udformes, så der kan ske redning af personer.

Byggeri skal udformes, så personer kan blive opmærksomme på en brands opståen, og så der hurtigt kan påbegyndes en sikker evakuering. Dette skal ske under hensyn til:

• 1) Behov for tidlig detektering.

• 2) Behov for varsling af personer i byggeriet.

• 3) Personers mulighed for og evne til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.

• 4) Behov for alarmering af redningsberedskabet.

Der skal installeres brandtekniske installationer til varsling af personer og alarmering af redningsberedskabet, som det er beskrevet i følgende:

• 1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3 med tilhørende flugtveje, som er indrettet til flere end 150 personer, skal udføres med varslingsanlæg. Varslingsanlæg kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til flere end 150 personer.

• 2) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, som er indrettet til flere end 150 personer, skal varslingen ske med talt besked.

• 3) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, der indeholder opholdsrum, som er indrettet til flere end 150 personer, og anvendes på en måde, der forringer muligheden for sikker evakuering, skal varslingsanlægget aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg.

• 4) En boligenhed i bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal udføres med røgalarmanlæg.

• 5) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med tilhørende flugtveje, som er indrettet med mere end 10 soverum eller med mere end 50 sovepladser, skal udføres med automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Hvor alle soverum har direkte adgang til terræn i det fri, eller hvor bygningsafsnittet er indrettet med højst 10 soverum og højst 50 sovepladser, kan varsling undlades, såfremt der i alle soverum og flugtveje installeres røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen, og som udføres med batteribackup.

• 6) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 med tilhørende flugtveje skal udføres med et automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Varslingen skal tilpasses personerne i bygningsafsnittet. Hvor personer ikke selv kan reagere på varsling eller ikke ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed, skal varsling ske til personalet.

• 7) Kolonihavehuse med strømforsyning udføres med røgalarmanlæg. Kolonihavehuse uden strømforsyning udføres med batteridrevet røgalarmer.

En flugtvej er et sammenhængende system af udgange, flugtvejsgange og flugtvejstrapper, og den skal sikre, at personer kan forlade en bygning på sikker vis.

Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i en bygning, når der i bygningen er et eller flere soverumsafsnit i anvendelseskategori 6, og disse soverumsafsnit tilsammen har et etageareal, der er større end 1.000 m2, og bygningen samtidig er i mere end én etage over terræn.

Der skal installeres flugtvejs- og panikbelysning:

• 1) I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet er indrettet til flere end 150 personer. Flugtvejs- og panikbelysning kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til flere end 150 personer.

• 2) I opholdsrum i anvendelseskategori 3 og 6, der er indrettet til flere end 150 personer.

• 3) I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvis bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 1.000 m². For bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvor alle soverum og opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades.

• 4) I garageanlæg med et etageareal større end 2.000 m2.

Brandmæssige enheder til personophold skal indrettes med redningsåbninger, med mindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på anden vis.

Design, projektering og udførelse af redningsåbninger skal ske under hensyn til:

• 1) At personer i den brandmæssige enhed skal kunne give sig til kende.

• 2) Antallet af personer, som den brandmæssige enhed er beregnet til.

• 3) At de kan anvendes til redning af personer ved egen hjælp, hvor underkant af redningsåbning er højst 2,0 m over terræn, eller via redningsberedskabets stiger, hvor redningsåbningens og bygningens placering muliggør det.

• 4) At redningsåbninger i brandmæssige enheder kan åbnes uden brug af nøgle eller særligt udstyr, når der opholder sig personer som har lovlig adgang, i de pågældende brandmæssige enheder.

I tilfælde af brand skal bygninger og bygningsdele have en tilstrækkelig brandmodsstandsevne.

Brandmodstandsevnen for bærende bygningsdele bestemmes enten ved standardbrandpåvirkning eller ved anvendelse af et naturligt brandforløb som beskrevet i DS/EN 1991-1-2 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – Del 1-2: Generelle laster – Brandlast og DS/EN 1991-1-2 DK NA Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker – Del 1-2: Generelle laster – Brandlaster.

§ 100 kan fraviges, hvis det på anden vis sikres og dokumenteres, at fravigelsen er forsvarlig, og der opnås et sikkerhedsniveau som beskrevet i § 82 og § 344, stk. 2, nr. 1.

Bæreevnen under brand skal bestemmes som beskrevet i kapitel 15.

Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede bygningskonstruktion i brandmæssig henseende ikke har en ringere bæreevne i tilfælde af brand, end de enkelte bygningsdele i konstruktionen har. Dette gælder både bærende og brandadskillende bygningsdele.

Byggeri skal projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning. Dette skal ske under hensyn til, at:

• 1) Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.

• 2) Brand- og røgspredning begrænses i den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået.

• 3) Brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

• 4) Brandspredning til andre bygninger på samme grund begrænses.

• 5) Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund.

Installationer og andre tiltag, som kan medføre en særlig risiko for, at en brand opstår, herunder eltavler, ladestationer, fyringsanlæg, aftrækssystemer og tilsvarende, skal placeres og udføres i bygningen, så risikoen for, at en brand opstår og spreder sig, minimeres.

Det skal sikres, at rørgennemføringer, kanaler og lignende foranstaltninger til bortledning af varm røg ikke bidrager til antændelse af bygningsdele.

Større fyringsanlæg skal placeres i selvstændige brandmæssige enheder med adgang direkte til det fri for at mindske risikoen for brandspredning.

Indvendige overflader i rum må ikke bidrage væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed.

Indvendige overflader skal designes og udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning som følge af overfladernes:

• 1) Antændelighed.

• 2) Brandspredning.

• 3) Produktion af varme og røg.

• 4) Produktion af brændende dråber og partikler.

Indvendige overflader i flugtveje skal udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som flugtvejen anvendes til evakuering af personer.

Byggeri kan opdeles i flere brandmæssige enheder. Opdelingen i brandmæssige enheder skal sikre, at flugtvejene kan anvendes i den tid, der er nødvendig for evakuering og redning af personer i et byggeri, og så der ikke sker væsentlig brandspredning.

Bygningsafsnit skal udgøre en eller flere selvstændige brandmæssige enheder.

(Ophævet).

Gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes.

Bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at en brand ikke kan sprede sig fra en brandmæssig enhed til et hulrum, som passerer én eller flere brandadskillende bygningsdele.

Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen. Den brandmæssige adskillelse kan ske ved, at de udføres som selvstændige brandmæssige enheder.

Ydervægge og tage skal projekteres og udføres, så det sikres, at:

• 1) Brandspredning i og på ydervægge og tage begrænses.

• 2) Der i bygninger med flere end én brandmæssig enhed ikke sker brandspredning mellem de forskellige brandmæssige enheder via ydervægge og tage i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

• 3) Ydervægge ikke udvikler uacceptable mængder af brændende dråber og partikler.

• 4) Der ikke sker nedfald af dele af ydervæggen, som kan medføre risiko for skade på personer i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

Bygninger på samme grund skal placeres i en sådan afstand til hinanden eller udføres på en sådan måde, at brandspredning mellem bygningerne begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.

Midlertidige camping- og salgsområder skal placeres, indrettes og bruges på en sådan måde, at en brand kan begrænses til det område, hvor branden er opstået. Brandspredning til andre områder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats.

I camping- og salgsområder skal der være brandslukningsmateriel i et sådant omfang, at tilstedeværende kan foretage en indledende slukning.

Der skal i følgende bygningsafsnit installeres slangevinder for at sikre, at personer i bygningen kan foretage en indledende slukning:

• 1) Bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger i anvendelseskategori 1, hvis etagearealet er større end 1.000 m².

• 2) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, som er indrettet til mere end 150 personer.

• 3) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med mere end 10 soverum eller med mere end 50 sovepladser.

• 4) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6.

Der skal i rum, der er større end 1.000 m², installeres automatisk brandventilation eller automatisk sprinkleranlæg for at reducere risikoen for brandudbredelse i rummet.

Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i bygninger for at sikre mod brandspredning i følgende:

• 1) Bygningsafsnit i bygninger i 1 etage i anvendelseskategori 1, med et etageareal større end 2.000 m², med undtagelse af:

  • a) Bygningsafsnit til kontor på højst 5.000 m².

  • b) Bygningsafsnit til avlsbrug.

  • c) Bygningsafsnit til industri og lager med en brandbelastning på højst 250 MJ/m².

  • d) Bygningsafsnit til industri og lager på højst 5.000 m² med en brandbelastning på højst 800 MJ/m².

• 2) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, der har et etageareal større end 2.000 m², og som er beliggende i bygninger i mere end 1 etage.

• 3) Bygningsafsnit til lager i anvendelseskategori 1, hvor stablingshøjden er over 8 m og etagearealet er større end 600 m².

• 4) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, der har et etageareal større end 1.000 m², og som er beliggende i bygninger i mere end 1 etage, jf. dog pkt. 5.

• 5) Bygningsafsnit i 1 etage i anvendelseskategori 2 og 3, der har et etageareal større end 2.000 m², og som er beliggende i terrænniveau i bygninger med gulv i øverste etage højst 5,1 m over terræn.

• 6) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4, 5 og 6, der har et etageareal større end 2.000 m² ,og som er beliggende i bygninger i 1 etage.

• 7) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4, 5 og 6, der har et etageareal større end 600 m², og som er beliggende i bygninger i mere end 1 etage, jf. dog pkt. 8.

• 8) Bygningsafsnit i fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse samt sommerhuse i anvendelseskategori 4, der har et etageareal:

  • a) større end 2.000 m², eller

  • b) større end 600 m² og har mere end 3 etager over terræn, eller

  • c) større end 600 m² og har mere end 1 etage under terræn.

• 9) Bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn.

• 10) Bygningsafsnit i garageanlæg med frie åbne ramper mellem bygningsafsnittene, når det samlede etageareal af bygningsafsnittene er større end 10.000 m².

Der skal i industri- og lagerbygninger samt for visse avlsbygninger i anvendelseskategori 1 installeres automatisk brandalarmanlæg for at sikre en tidlig alarmering af redningsberedskabet og for at sikre mod væsentlig brandspredning, såfremt:

• 1) Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 2.000 m², og der ikke er installeret et automatisk sprinkleranlæg.

• 2) Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 5.000 m², og en stablingshøjde på mere end 10 m.

Byggeri skal placeres i en sådan afstand til skel mod nabo, vej- og stimidte, eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke er risiko for brandspredning til anden grund.

Byggeriets placering på grunden samt dets udformning skal sikre, at der i tilfælde af brand er forsvarlig mulighed for, at redningsberedskabet kan foretage redning og bistå evakuering af personer og dyr. Det skal ligeledes sikres, at der kan gennemføres det slukningsarbejde, der er nødvendigt hertil.

Brandtekniske installationer til redningsberedskabets brug skal være tydeligt markerede.

I bygninger med redningsåbninger til brug for redningsberedskabets personredning med stiger, skal der være udlagt brandredningsarealer.

(Ophævet).

I bygninger, hvor redningsberedskabets brandslanger ikke kan føres frem af de primære indtrængningsveje som trapper mv., skal der installeres stigrør.

I redningsberedskabets primære indtrængningsveje skal der være mulighed for røgudluftning.

I bygningsafsnit, hvor røgudluftning ikke kan ske ved naturlig ventilation via åbninger i ydervægge eller i tag, skal der på anden måde etableres mulighed for røgudluftning.

I bygningsafsnit med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn, skal der installeres mindst en brandmandselevator af hensyn til redningsberedskabets indsatsmuligheder.

Før ibrugtagning af et byggeri skal der gennemføres en funktionsafprøvning og kontrol af de brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel i byggeriet, der viser, at den enkelte brandtekniske installation og det enkelte brandslukningsmateriel fungerer efter hensigten.

For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal funktionsafprøvning og kontrol for følgende brandtekniske installationer foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer:

• 1) Automatisk brandalarmanlæg, ABA-anlæg.

• 2) Automatisk brandventilationsanlæg, ABV-anlæg.

• 3) Automatisk sprinkleranlæg, AVS-anlæg.

• 4) Automatisk tryksætningsanlæg, ATA-anlæg.

• 5) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg.

• 6) Varslingsanlæg.

Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der før ibrugtagning foretages systemintegrationstest, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion.

Drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i og ved bygninger skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele bygningens levetid, jf. § 82.

Brugen af en bygning skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid.

Det er ejeren eller en heraf udpeget driftsansvarlig person, som skal sikre, at §§ 137, 138 og §§ 140-158 overholdes.

En bygnings brandsikringstiltag, herunder relevante dele af materialer, konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer, skal kontrolleres og vedligeholdes, så de i hele bygningens levetid bidrager til brandsikkerheden, jf. § 82.

Brandtekniske installationer, håndslukningsudstyr samt brandsikring af ventilationsanlæg i og ved bygninger og bygningsafsnit skal løbende funktionsafprøves og kontrolleres.

Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der foretages løbende systemintegrationstest, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion.

Før ibrugtagning skal der udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan.

For eksisterende bygninger, hvor der ikke foreligger en godkendt drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan skal udformes, så det sikres, at §§ 137-142 er opfyldt.

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som er udarbejdet i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, anses for at opfylde bestemmelserne i dette afsnit.

For nedenstående bygningsafsnit gælder tillige driftsmæssige krav som angivet i § 148:

• 1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 med undervisningsafsnit til flere end 150 personer.

• 2) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 til flere end 150 personer.

• 3) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med soverumsafsnit med flere end 10 sovepladser.

• 4) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovepladser.

• 5) Bygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag for at opretholde brandsikkerheden i bygningen.

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 147 skal udarbejdes, så det sikres, at følgende supplerende driftsmæssige krav er opfyldt:

• 1) Der er udarbejdet en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder oplysninger om den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger. Det skal meddeles kommunalbestyrelsen, hvem der er den/de driftsansvarlige person(er).

• 2) Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand.

• 3) Der er udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks.

• 4) Personalet er instrueret i både de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks samt, at personalet i relevant omfang er instrueret i placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer.

• 5) Der er udarbejdet og ophængt en pladsfordelingsplan i lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2.

• 6) Der er udarbejdet en driftsjournal for lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2.

• 7) Det dokumenteres, at kontroller som er foreskrevet i driftsjournalen er gennemført, og nødvendige udbedringer er foretaget. Dokumentationen skal opbevares på stedet.

• 8) Der i soverumsafsnit, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 3, er udarbejdet og ophængt opslag til brugerne om alarmering og evakuering. Opslagene skal placeres synligt på alle værelser og i fællesarealer.

• 9) Der i eksisterende soverumsafsnit i plejeinstitutioner, hvor der ikke er installeret automatisk brandalarmanlæg, er en fast vågen vagt pr. 50 meter ganglængde på hver etage.

• 10) Det sikres, at der i tilstrækkeligt omfang er opstillet brandslukningsmateriel.

• 11) Der udarbejdes beskrivelser af omfang og frekvens af eventuelle brand- og evakueringsøvelser.

For bygninger omfattet af § 147, anses en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som er udarbejdet i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, for at opfylde § 148.

For eksisterende bygninger, omfattet af § 147, hvor der ikke inden ibrugtagningstilladelsen er udarbejdet en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, eller hvor den udarbejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan ikke sikrer opfyldelse af §§ 137-142 og § 148, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.

I feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, skal der, uanset opførelsestidspunktet af feriehuset, installeres røgalarmer i passende omfang. Der skal placeres mindst én røgalarm i hvert feriehus, dog mindst én på hver etage.

I eksisterende kirkerum, som anvendes til kirkelige handlinger, koncerter samt arrangementer af lignende karakter, som ikke medfører forøget brandrisiko, kan forhold, som ellers er gældende for forsamlingslokaler, jf. § 148, undlades.

(Ophævet)

Drift, kontrol og vedligehold skal for følgende bygningsafsnit i lagerbygninger ske, så §§ 137-142 og § 154 er opfyldt:

• 1) Bygningsafsnit i risikoklasse 2 med et etageareal større end 2.000 m².

• 2) Bygningsafsnit i risikoklasse 2 med en stablingshøjde, der er større end 8 m og med etageareal større end 600 m².

• 3) Bygningsafsnit i risikoklasse 3 og 4.

• 4) Bygningsafsnit, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag.

En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 153 skal udarbejdes, så det sikres, at følgende driftsmæssige krav er opfyldt:

• 1) Der er udarbejdet en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger.

• 2) Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand.

• 3) Der er udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks.

• 4) Personalet er instrueret i både de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks samt, at personalet i relevant omfang er instrueret i placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer.

• 5) Der er udarbejdet en beskrivelse af oplag i bygningen, herunder begrænsninger på type af oplag, principper for oplagring og belægningsplaner.

§§ 153 og 154 anses for opfyldt, hvis drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen er udført efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.

Drift, kontrol og vedligehold af følgende skal ske på en sådan måde, at §§ 137-142 og § 157 til en hver tid er overholdt:

• 1) Transportable konstruktioner til flere end 150 personer.

• 2) Midlertidige camping- og salgsområder til flere end 150 personer.

Der skal udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for de transportable konstruktioner og områder nævnt i § 156, så følgende sikres:

• 1) Der i forsamlingstelte som anvendes af flere end 150 personer udarbejdes en driftsjournal og en pladsfordelingsplan.

• 2) Der udarbejdes en brand- og evakueringsinstruks.

• 3) Der udarbejdes ordensregler om forebyggelse af brand.

• 4) Personalet er instrueret i de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks, placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer.

§§ 156 og 157 anses for opfyldt, såfremt drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen er udført efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand«.

Brugerbetjente anlæg, herunder indkast til affaldssystemer, IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med offentligt tilgængelige servicefunktioner, skal opsættes, så brugerne kan betjene dem ved egen hjælp. Kravet anses som opfyldt, når det brugerbetjente anlæg er projekteret og installeret således, at:

• 1) Adgangsarealet frem til anlægget er mindst 1,30 m bredt og niveauforskelle i dette areal er udlignet.

• 2) Anlægget er placeret i en højde, så det kan benyttes af brugerne ved egen hjælp eller ved, at det kan hæves og sænkes.

Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådan udformning og placeres i bygningen, så det sikres, at brugerne ved egen hjælp kan betjene anlægget. Kravet anses som opfyldt, når:

• 1) Det auditivt og visuelt er angivet, at anlægget er aktiveret, og at forbindelse til modtageren er etableret.

• 2) 5-tallet i betjeningspanelet er markeret med taktil identifikation.

Byggepladsen og byggearbejder skal planlægges og udføres, så der:

• 1) Ikke sker skade på personer eller bygninger på og omkring byggepladsen.

• 2) Ikke opstår væsentlige gener for naboer, på vej og fortovsarealer.

• 3) Tages højde for vejrforhold.

Ved planlægning og udførelse af byggearbejder skal det sikres, at:

• 1) Der ikke sker svigt af nye eller eksisterende konstruktioner på egen grund eller på nabogrunde under udgravninger, opførelse og ombygning.

• 2) Montage af bygningsdele udføres, så der ikke er risiko for personer på egen grund eller på nabogrunde.

Under byggearbejdets udførelse skal der gennemføres brandværnsforanstaltninger, som sikrer, at:

• 1) Brandsikkerheden i eksisterende byggeri, som stadig er i brug, ikke forringes.

• 2) Der kan ske en sikker evakuering af personer i og ved byggeriet, herunder i transportable konstruktioner der anvendes i forbindelse med byggeriet.

• 3) Transportable konstruktioner, der anvendes i forbindelse med byggeriet, har tilstrækkelig bæreevne i tilfælde af brand.

• 4) Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.

• 5) Brandspredning på grunden begrænses.

• 6) Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund.

• 7) Der er adgangs- og tilkørselsforhold på byggepladsen, så redningsberedskabet har mulighed for uhindret at komme frem.

• 8) Materialer og konstruktioner til brug for byggearbejdet skal placeres på eller i direkte tilknytning til byggepladser, så de ikke medfører risiko for brandspredning til bygninger på egen grund eller på nabogrunde.

Byggearbejder må ikke medføre uacceptable gener på anden grund. Det skal ved byggearbejde sikres, at:

• 1) Der er udført en tilstrækkelig afskærmning.

• 2) Der ikke er uacceptable støjgener.

• 3) Affald håndteres på byggepladsen.

• 4) Vejoverkørsler holdes frie og rengjorte.

Ved udførelse af byggearbejder skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold, såsom sne, regn og kulde, er nødvendige for at beskytte fugtfølsomme materialer, og så det sikres, at der ikke indbygges fugt i bygningen under opførelsen.

Bestemmelserne i kapitel 8 gælder ikke, hvis en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold.

Beregningsreglerne for de bebyggelsesregulerende forhold fremgår af kapitel 23. Beregningsreglerne i kapitel 23 er selvstændigt gældende og kan ikke ændres ved lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan.

Byggeretten er retten til at opføre bygninger på en grund, såfremt bestemmelserne i §§ 170-186 om bebyggelsesprocent, grundens størrelse, etageantal, højde- og afstandsforhold overholdes. Byggeretten indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at godkende bygninger, der overholder bestemmelserne om byggeretten.

Hvis en bygning ikke kan opføres i overensstemmelse med byggeretten, skal bygningernes samlede omfang og indvirkning på omgivelserne fastlægges ved en helhedsvurdering efter bestemmelserne i § 187.

Bebyggelsesprocenten forstås som etagearealets procentvise andel af grundens areal og skal sikre, at grunden bebygges i henhold til den ansøgte anvendelse.

For tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel, etagebebyggelse, erhvervs- og institutionsbebyggelse, kan kommunalbestyrelsen ved om- og tilbygning på grunde med særlig beliggenhed, der var bebygget før den 1. februar 1977, ikke nægte at godkende en bebyggelsesprocent på til og med 50 pct.

Ved grunde med særlig beliggenhed forstås:

• 1) hjørnegrunde

• 2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15,0 m eller derover

• 3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25,0 m regnet fra grundens grænse mod vej.

Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende ejendomme med en grundstørrelse på:

• 1) Mindst 700 m² ved fritliggende enfamiliehuse.

• 2) Mindst 1.200 m² ved sommerhuse.

Ved fastsættelse af grundens størrelse i § 173, fratrækkes det vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggelinjepålæg til sikring af vejanlæg.

Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til andet byggeri end fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse skal ske efter en helhedsvurdering, jf. § 187.

Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende etageantallet og højden af et byggeri, når det maksimalt består af 2 etager, og ingen del af bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,50 m over terræn.

Ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold, når følgende betingelser er opfyldt:

• 1) Maksimal højde er 1,4 x afstand til naboskel og sti.

• 2) Mindste afstand til skel på 2,50 m mod nabo og sti.

• 3) Mindste afstand mod vej på 2,5 m.

Ved sommerhuse kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende en bygnings etageantal, højde og afstandsforhold, når følgende betingelser er opfyldt:

• 1) Maksimalt en etage.

• 2) Maksimal højde for tag er 5,0 m.

• 3) Maksimal højde for ydervæg langs mindst en langside er 3,0 m.

• 4) Mindste afstand til skel mod nabo og sti er 5,0 m.

• 5) Mindste afstand mod vej på 2,5 m.

Opholdsarealer i det fri, der er hævet mere end 0,3 m fra terræn, udestuer, primitive mindre bygninger til lejlighedsvis overnatning, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrasser, svømmebassiner samt solcelleanlæg eller solfangere og lignende skal overholde følgende afstandskrav:

• 1) Mindste afstand til skel mod nabo og sti, samt mod vej ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse på 2,5 m.

• 2) Mindste afstand til skel mod nabo og sti ved sommerhuse på 5,0 m.

• 3) Mindste afstand mod vej ved sommerhuse på 2,5 m.

Følgende bygninger skal overholde §§ 176 og 177:

• 1) Garager og carporte.

• 2) Overdækkede terrasser, hvor gulvplanet maksimalt er hævet op til 0,3 m over terræn.

• 3) Drivhuse, skure, hønsehuse, pavilloner og lignende mindre bygninger til udhusformål.

• 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til bygningens drift.

• 5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester.

Opføres en bygning, der er omfattet af § 180, nærmere skel end 2,5 m, skal følgende betingelser være opfyldt:

• 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra vej og fra skel mod nabo og sti være højere end 2,5 m.

• 2) De sider, der vender mod skel mod nabo og sti, må ikke udgøre en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.

• 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger mod skel mod nabo og sti.

Følgende bygninger i tilknytning til sommerhuse skal overholde § 178:

• 1) Garager og carporte.

• 2) Overdækkede terrasser, hvor gulvplanet maksimalt er hævet op til 0,30 m over terræn.

• 3) Drivhuse, skure, hønsehuse, pavilloner og lignende mindre bygninger til udhusformål.

• 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til bygningens drift.

Opføres en bygning, der er omfattet af § 182, i en afstand af 2,5 m til 5,0 m fra skel, skal følgende betingelser være opfyldt:

• 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må være højere end 2,5 m mod skel mod nabo og sti.

• 2) De sider, der vender mod skel mod nabo og sti, må ikke udgøre en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes.

• 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger mod skel mod nabo og sti.

Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke kræver tilladelse efter lov om planlægning eller anmeldelse, tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, må opføres i en højde på maksimalt 12,5 m.

Fritstående siloer, der opføres som en del af et fodersystem, der er forbundet med driftsbygninger via et transportsystem og siloer, der opføres som en del af en større bygning, som er omfattet af § 184, og som har et tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 20,0 m.

For fritliggende færdigproducerede sanitetsbygninger omfattet af § 5, stk. 1, nr. 15, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende højde- og afstandsforhold når:

• 1) den maksimale højde på sanitetsbygningen målt fra terræn ikke overstiger 4,00 m, og

• 2) mindsteafstand til skel mod nabo og sti ved sommerhuse er 5,00 m og ved øvrigt byggeri 2,50 m.

Kommunalbestyrelsen skal foretage en helhedsvurdering, såfremt der er forhold ved et byggeri, der hverken helt eller delvist er reguleret af eller opfylder bestemmelserne om byggeretten i §§ 168-186. Kommunalbestyrelsens helhedsvurdering skal foretages under hensyn til de generelle kriterier i § 188 samt de bebyggelsesregulerende forhold med hensyn til grundens størrelse, afstandsforhold, etageantal, højdeforhold, bebyggelsesprocent og de ubebyggede arealers indretning, jf. kapitel 20.

De generelle kriterier, som skal indgå i kommunalbestyrelsens helhedsvurdering, er følgende:

• 1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til dens anvendelse og svare til det sædvanlige i karreen, kvarteret eller til det, der tilstræbes i området.

• 2) Der skal under hensyn til bebyggelsens anvendelse sikres tilfredsstillende lysforhold for bebyggelsen og nabobebyggelse samt sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.

• 3) Der skal være tilfredsstillende friarealer i forhold til bebyggelsens anvendelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede, jf. § 393.

• 4) Der skal under hensyn til bebyggelsens anvendelse være tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for bebyggelsens brugere, herunder redningsberedskabet, jf. § 393.

• 5) Der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer, jf. §§ 399-402.

• 6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et ikke lokalbelagt areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde, eller et område med tæt/lav bebyggelse, skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse.

Ved matrikulære ændringer fastlægges grundens størrelse efter de generelle kriterier i § 188.

Grundstørrelsen kan kun godkendes, hvis det ud fra en samlet vurdering af forholdet mellem eventuel eksisterende bebyggelse og grundstørrelsen er muligt at bebygge og udnytte ejendommen i overensstemmelse med helhedsvurderingen i § 187 og kravene til ubebyggede arealer i kapitel 20. For at grundstørrelsen kan godkendes, skal der endvidere være mulighed for vejadgang i overensstemmelse med vejlovgivningen.

Bebyggelsens afstand til skel mod nabo, vej eller sti skal fastlægges efter de generelle kriterier i §§ 188 og 192.

Ved fastlæggelse af afstande skal det sikres, at vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde.

I områder med overvejende sluttet randbebyggelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinjen og føres ud i skel mod nabogrundene.

Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efter de generelle kriterier i § 188 med de udvidelser og begrænsninger, der følger af § 195.

For at sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener skal fastlæggelsen af bebyggelsens højde og etageantal ske under hensyn til afstand og højde i forhold til anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt til nabobebyggelsen og dennes friarealer. Herudover skal fastlæggelsen af bebyggelsens højde og etageantal ske under hensyn til afstand og højde i forhold til vej og sti.

Bygninger skal projekteres og udføres, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, funktionalitet og anvendelse for brugerne samt under hensyn til rengøring og vedligeholdelse.

Ved ombygning kan kommunalbestyrelsen på bygningsejerens foranledning skønne, at der kan ske lempelser til bestemmelserne i kapitel 9, såfremt ombygningsarbejdet ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen.

Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 9.

Boliger skal projekteres og udføres, så boligen som helhed samt de enkelte rum har en hensigtsmæssig størrelse og udformning under hensyn til anvendelsen. Opfyldelse heraf skal dokumenteres i en indretningsplan, møbleringsplan eller lignende.

En bolig skal ud over et eller flere beboelsesrum have køkken, bade- og wc-rum.

Kollegie-, ungdoms- og institutionsboliger og lignende kan indrettes med flere værelser, hvor flere beboere er fælles om køkken-, bade- og wc-faciliteter. Indretning af de fælles faciliteter skal ske under hensyn til antallet af beboere i boligen.

I køkkener skal der være plads til, at køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Kravet kan opfyldes ved, at:

• 1) Der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser er en fri afstand på mindst 1,10 m.

• 2) I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en fri højde på mindst 2,10 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser.

For boliger på under 50 m² kan køkken indrettes som kogeniche.

I fritliggende enfamiliehuse, etageboliger, boliger i rækkehuse og dobbelthuse mv. skal der indrettes mindst et wc-rum i adgangsetagen, der har en hensigtsmæssig størrelse og indretning, således at der sikres tilstrækkelig fri afstand foran håndvask og wc. Wc-rum skal have håndvask.

Beboelsesrum og køkken skal have en loftshøjde, der tilgodeser, at der er tilstrækkeligt dagslys i rummet. Loftshøjden skal fastsættes i forhold til boligens rumdybder, rumstørrelser og vinduers placering.

Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end det naturlige terræn udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terræn langs mindst en vinduesvæg.

Boligens døre skal have en hensigtsmæssig bredde i forhold til boligens indretning.

Døre til vindfang, forstuer, gange, beboelsesrum, køkken, bade- og wc-rum i boligens adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m.

Vindfang, forstuer, gange og lignende skal have en fri bredde på mindst 1,0 m.

Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, skal gangarealet være mindst 1,30 m i bredden.

Der kan etableres en eller flere hemse, hvis de har et gulvareal på højst 4,5 m², så de ikke kan betragtes som en indskudt etage. Det er en betingelse, at en hems står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i.

I tilknytning til etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der etableres et tilstrækkeligt og aflukket areal til opbevaring af større brugsgenstande, f.eks. cykler, barnevogne og rollatorer.

I eller i tilknytning til etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der under hensyn til indeklimaet etableres faciliteter til vask og tørring af tøj.

Offentligt tilgængelige bygninger skal indrettes, så de enkelte rum har en størrelse og udformning, der sikrer, at de funktioner og aktiviteter, der skal foregå i bygningen, kan foregå funktionelt og sikkert.

Mindst ét wc-rum, der er indrettet i henhold til § 214, stk. 2, skal placeres i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

Wc-rum omfattet af § 214 skal ved ombygning indrettes, så det kan benyttes af alle brugere af bygningen. Mindst et wc-rum, der er indrettet efter § 214, stk. 2, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

I bygninger med forsamlingslokaler skal installationer projekteres og udføres under hensyn til bygningens tekniske muligheder, så personer med behov for tekniske hjælpemidler, som eksempelvis teleslynger, ved egen hjælp kan deltage i aktiviteter i bygningen.

I forsamlingslokaler, herunder rum, der er indrettet til fællesaktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der være fast installation af teleslyngeanlæg eller lignende installationer på minimum samme niveau som teleslyngeanlæg.

Almindelige undervisningslokaler i folkeskoler og mødelokaler i kontorbyggeri er ikke omfattet af § 218.

I offentligt tilgængelige lokaler og anlæg med fastmonterede publikumspladser skal der afsættes pladser, der sikrer adgang for personer med særlige pladsbehov, eksempelvis kørestolsbrugere.

I bygninger, hvori der indrettes arbejdspladser, skal rummene indrettes i forhold til størrelse, dagslys, rumhøjde og rumindhold, så rummet i forhold til dets anvendelse og det antal personer, der forventes at arbejde i det, er dimensioneret, så der tages højde for sikkerhed, sundhed og funktionalitet i rummet.

På arbejdspladser skal der indrettes wc-rum, baderum og udenomsrum. Rummene skal opfylde følgende betingelser:

• 1) Adgang fra arbejds- og opholdsrum til wc-rum skal ske gennem et forrum.

• 2) Wc-rum eller forrum hertil skal forsynes med håndvask.

• 3) Forrum kan være fælles for flere wc-rum.

• 4) Antallet af wc'er skal tilpasses antallet af beskæftigede.

Såfremt der indrettes offentligt tilgængelige wc-rum til brug for andre end de beskæftigede i en bygning samt i kontor- og administrationsbygninger, skal der på samme etage indrettes mindst ét wc-rum, der opfylder følgende krav:

• 1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum.

• 2) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m.

• 3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc’et.

• 4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc’et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.

• 5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal.

• 6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m.

• 7) Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc’et.

• 8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m, med afløb under vask trukket tilbage.

Ved ombygning skal wc-rum omfattet af § 223 indrettes, så det kan benyttes af brugerne af bygningen. Mindst ét wc-rum, der er omfattet af § 223, skal indrettes i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator, lift eller lignende.

Hvor etablering af spiserum er påkrævet på grund af arbejdets art, skal spiserummet placeres hensigtsmæssigt i forhold til arbejdspladserne. Følgende skal være opfyldt:

• 1) Spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rum eller forrum til wc-rum.

• 2) Spiserum skal forsynes med vask og kogeindretning og vinduer med udsyn til omgivelserne.

Hvor der i forbindelse med arbejdsrum skal etableres baderum, skal antallet af brusepladser tilpasses antallet af de beskæftigede. Der skal indrettes omklædningsrum i forbindelse med baderum.

Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde i en erhvervsvirksomhed skal der etableres et passende antal frit tilgængelige håndvaske.

Arealet og rumindhold af normalklasserum i skoler og lignende samt af opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn skal være passende i forhold til antallet af børn og ansatte i institutionen.

Opholdsrum i skoler og daginstitutioner skal have:

• 1) Et frit gulvareal på mindst 3 m² pr. barn i vuggestuer og 2 m² pr. barn i børnehaver.

• 2) Et rumindhold på mindst 6 m3 pr. person i normalklasserum i skoler og lignende.

Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette arbejdspladser. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet, medregnes ikke ved beregningen. Ved beregningen skal der tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede genstande mv.

Gulvet i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner og i normalklasserum i skoler og lignende må ikke være placeret lavere end terræn. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet er placeret over terræn langs med mindst én vinduesvæg.

Hoteller, kroer og lignende bygninger skal indrettes således, at brugerne ved egen hjælp kan benytte funktionerne i bygningen.

I hoteller, kroer og lignende med 10-20 sengepladser skal der indrettes minimum 2 sengepladser med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder følgende krav:

• 1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum.

• 2) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m.

• 3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc’et.

• 4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc’et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar.

• 5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal.

• 6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m.

• 7) Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc’et.

• 8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m med afløb under vask trukket tilbage.

I hoteller, kroer og lignende med 21-40 sengepladser skal der indrettes minimum 4 sengepladser med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder § 233.

I hoteller, kroer og lignende med mere end 40 sengepladser skal der for hver yderligere 20. sengeplads indrettes mindst 1 sengeplads med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder § 233.

Uanset det samlede antal af sengepladser i bygningen, er § 232 altid opfyldt, når mindst 10 sengepladser er indrettet med egne bade- og wc-faciliteter i henhold til § 233.

Altaner i forbindelse med værelser omfattet af § 232 skal udføres, så brugerne ved egen hjælp kan benytte dem.

I bygninger, hvor der er risiko for, at personer kan kollidere med større glaspartier i bygningen, skal der være tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke opstår personskade ved kollision med glasset. Personskade kan være skæreskader i forbindelse med brud på glasset eller skader på grund af kollision med glaspartiet, hvor der ikke sker en gennembrydning af glasset. Bestemmelsen omfatter eksempelvis glasdøre, glasvægge, glasfacader, værn og større vinduesflader.

Hvis der efter sikring mod personskade i medfør af § 238 fortsat er risiko for kollision og gennembrydning af glaspartiet, skal glasset udføres, så risikoen for skæreskader begrænses.

Såfremt der i værn ved niveauspring i eller uden for bygningen benyttes glas, skal bestemmelserne i §§ 58 og 59 om værn ligeledes opfyldes.

Glas benyttet i vinduer og døre i boliger er ikke omfattet af §§ 238 og 239, medmindre der foreligger særlige forhold, hvor vinduet eller døren er placeret således, eller bygningen benyttes på en sådan måde, at der kan opstå risiko for personskader ved kollision med glasset.

Elevatorer i fælles adgangsveje skal sikre, at brugerne ved egen hjælp har adgang til bygningens etager og kan komme til bygningens funktioner.

Kravet om elevatorer gælder ikke for fritliggende enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse og lignende, der alene anvendes til boligformål, midlertidige studieboliger opført efter dispensation fra lov om planlægning samt sommerhuse.

I bygninger med 3 etager og derover skal der installeres mindst én elevator, der kan betjene hver etage, herunder udnyttet tagetage og kælder. I bygninger med flere opgange gælder kravet for hver opgang. En bygning med stueplan, 1. sal og 2. sal, regnes for en bygning med 3 etager. Kælder medregnes i denne sammenhæng ikke ved opgørelse af etageantallet.

For boliger med flere internt forbundne etager skal elevatoren alene føres til boligens adgangsetage.

I nybyggeri, jf. § 244, hvor der installeres elevator, skal mindst én elevator designes og udføres som type 2 elevator i overensstemmelse med DS/EN 81-70: Sikkerhedsregler for konstruktion og installation af elevatorer – Særlige anvendelser for passager- og godselevatorer – Del 70: Tilgængelighed til elevatorer for personer, inklusive personer med handicap eller på tilsvarende vis, der sikrer tilgængelighed for personer med handicap.

Ombygninger og mindre tilbygninger til eksisterende boligbebyggelse er ikke omfattet af krav om etablering af elevator. Bestemmelsen omfatter inddragelse af eksisterende tagetage til bolig. Mindre ombygninger, der er omfattet af bestemmelsen, er etablering af tårne til wc- rum og baderum, køkkener og tilsvarende.

Elevatorer i nybyggeri og installation af nye elevatorer i eksisterende bygninger skal leve op til energiklasse B i DS/EN ISO 25745-2. Hvis elevatoren ikke kan regnes ud fra DS/EN ISO 25745-2, skal elevatoren leve op til klasse B i VDI 4707 Aufzüge Energieffizienz, März 2009.

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af elevatorers energiforbrug før ibrugtagning.

Bygninger skal projekteres, udføres, ombygges og vedligeholdes, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås, og så unødvendig klimapåvirkning undgås, under hensyn til bygningernes anvendelse og omfang af byggearbejdet.

Bygninger skal projekteres, udføres, ombygges og vedligeholdes, så energibehovet ved beregning ikke overstiger energirammen, der omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning. Tilført energi fra forskellige energiforsyningsformer sammenvejes ved brug af energifaktorerne i §§ 252 og 253. Eftervisning skal ske på grundlag af SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

I bygninger skal der ved beregning af det samlede tilførte energibehov ske en vægtning af de enkelte forsyningsformer. Der anvendes følgende faktorer:

• 1) 1,9 for el.

• 2) 0,85 for fjernvarme.

• 3) For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning.

Ved tilslutning af en ny bygning til en eksisterende kedel, som også forsyner eksisterende bygninger, anvendes en faktor på 1,0. For udnyttelse af spildvarme fra produktionsanlæg eller lignende benyttes fjernvarmefaktoren.

For følgende rum eller bygninger gælder:

• 1) Bygningsdele, som omgrænser rum, der får tilført spildvarme, f.eks. kedelcentraler og bagerier, skal isoleres svarende til anvendelsen.

• 2) Bygningsdele, som omgrænser rum, der ikke eller kun kortvarigt opvarmes til over 5 °C, skal isoleres svarende til anvendelsen.

• 3) Uopvarmede bygninger eller bygninger opvarmet til under 5 °C skal ikke overholde krav til varmeisolering eller energirammen.

Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal projekteres og udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af:

• 1) Fugt i konstruktioner.

• 2) Utilsigtet luftgennemgang gennem indgangspartier i f.eks. butikker, kontorer og hoteller.

• 3) Utilsigtet luftgennemgang gennem bygningsdele, f.eks. varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning.

• 4) Kuldebroer.

For energiberegninger gælder følgende beregningsforudsætninger:

• 1) Ved beregning af transmissionsarealer, transmissionstab og varmetabsramme skal DS 418 Beregning af bygningers varmetab benyttes.

• 2) Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved dokumentation af U-værdier for de enkelte bygningsdele.

• 3) Ved det opvarmede etageareal forstås i kapitel 11 det samlede etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede. Det opvarmede etageareal kan kun omfatte rum, der er indeholdt i bygningens etageareal.

• 4) Procesenergi indgår ikke i beregningen af bygningers energibehov.

De enkelte bygningsdele skal isoleres, så varmetabskoefficienterne ikke overstiger værdierne i bilag 2, tabel 1. I visse tilfælde, f.eks. ved høje bygninger eller vanskelige jordforhold, kan kravene til linjetab ved fundament ikke overholdes. I disse tilfælde kan der accepteres en tilsvarende højere linjetabskoefficient, såfremt der ikke opstår problemer med fugt og kondens.

Vinduer, glasydervægge, ovenlysvinduer og glastage skal overholde følgende krav til energimæssig ydeevne:

• 1) For vinduer og glasydervægge må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 0 kWh/m2 pr. år. Energibalancen beregnes som Eref = 196,4 x gw – 90,36 x Uw.

• 2) For ovenlysvinduer og glastage må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 10 kWh/m² pr. år. Energibalancen beregnes som Eref = 345 x gw – 90,36 x Uw. Fra 1. januar 2021 må energibalancen for referencevinduet ikke være mindre end 10 kWh/m2 pr. år.

• 3) Lydglas og andre funktionsglas kan anvendes, hvis referencevinduet opfylder kravet til energibalancen. Der kan dog vælges glas med en lavere solvarmetransmittans (g-værdi), hvis der kan påvises en energibesparelse ved det.

For boliger, kollegier, hoteller og lignende bygninger må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 30,0 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

For andre bygninger end boliger, der ikke er omfattet af § 259, må bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal højst være 41,0 kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

I bygninger med blandet anvendelse, der kan henføres til forskellige energirammer, opdeles bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen for hele bygningen anvendes denne opdeling.

For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 pct. af det samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen.

Volumenstrømmen gennem utætheder i klimaskærmen i nye bygninger opvarmet til 15 °C eller mere må ikke overstige 1,0 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved en trykforskel på 50 Pa.

Nybyggeri, der er omfattet af bestemmelserne i §§ 259 og 260, skal udføres, så det dimensionerende transmissionstab pr. m² etageareal ikke overstiger 12,0+6,0/E+300/A, hvor E er antallet af etager, og A er det opvarmede etageareal. Antal etager er et decimaltal, som udregnes som opvarmet etageareal divideret med bebygget areal. Bygninger med gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 meter får et tillæg på 1,0 W/m² pr. meter gennemsnitlig rumhøjde over 4,0 meter. Opvarmet kælder, der ikke indgår i etagearealet, medregnes med 40 pct. i antal etager og det opvarmede etageareal.

Anlæg til vedvarende energi (VE) på bygninger eller i forbindelse med bygninger kan indregnes i energirammeberegningen for den pågældende bygning. Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg til forsyning af bebyggelsen, kan dette indregnes i energirammeberegningen under forudsætning af, at det er etableret til energiforsyning af den konkrete bebyggelse, og at det er placeret i nærheden af bygningen.

For opvarmede eller delvist opvarmede kældre, der ikke indgår i etagearealet, indregnes 50 pct. af kælderarealet i energirammen. For uopvarmede kældre er der ikke et arealtillæg.

Ved ændret anvendelse af en bygning eller dele af en bygning, der indebærer et væsentligt større energiforbrug, kan energikravene overholdes ved at benytte energirammen i §§ 259-266 eller ved at følge kravene til U-værdi i § 268.

Kirker og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, er undtaget fra bestemmelserne i § 267 og §§ 268-270.

Bygningsdele omkring rum, der opvarmes, skal udføres med varmetabskoefficienter, der modsvarer den temperatur, rummene er opvarmet til i bilag 2, tabel 2. Vinduer, glasydervægge, døre, glastage og ovenlysvinduer skal leve op til kravene i §§ 257 og 258.

Ved ændret anvendelse af en bygning eller dele af en bygning kan byggetekniske forhold indebære, at § 268 ikke fuldt ud kan opfyldes. I det tilfælde skal den manglende ydeevne erstattes af andre energimæssige løsninger, der kompenserer herfor.

Bygningsmæssige ændringer skal overholde kravene i § 268. Ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan gennemføres, hvis der udføres tilsvarende kompenserende energibesparelser.

Tilbygninger skal projekteres og udføres, så energibehovet ved beregning ikke overstiger energirammen. Benyttes energirammen for tilbygninger, gælder energirammen kun for tilbygningen. Størrelsen af energirammen for tilbygningen beregnes på grundlag af arealet af den samlede bygning. Alternativt kan kravene overholdes ved at overholde U-værdierne i § 268 eller varmetabsrammen i § 272. Det er en betingelse for anvendelse af U-værdierne i § 268, at det samlede areal af yderdøre og vinduer, herunder ovenlysvinduer, ovenlyskupler, glasydervægge og glastage ikke overstiger 22 pct. af det opvarmede etageareal.

Tilbygninger må benytte varmetabsrammen, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis U-værdikravene i § 268 var opfyldt.

Vinduer i tilbygningen kan i varmetabsrammen indregnes som de reelle vinduer eller vinduer med U-værdi på 1,2 W/m²K. De reelle vinduer skal benyttes i beregningen af de reelle forhold.

Ved ombygninger skal energibesparelser gennemføres i det omfang, de er rentable, og ikke medfører risiko for fugtskader. Energikravene ved ombygning kan enten overholdes ved at overholde kravene til alle berørte bygningsdele i § 279 eller ved at følge renoveringsklasserne for eksisterende bygninger i §§ 280-282. Renoveringsklasserne er en energiramme for eksisterende bygninger.

Ombygninger, hvor årlig besparelse gange levetid divideret med investering er større end 1,33, er rentable. I tilfælde af, at ombygninger ikke er rentable, skal der foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. I tilfælde af, at en ombygning ikke er rentabel, skal det undersøges, om en mindre ombygning er rentabel.

Bygningsmæssige ændringer, der indebærer et forøget energiforbrug, kan udføres, hvis der gennemføres tilsvarende kompenserende energibesparelser.

Ved udskiftning af bygningsdele eller installationer skal bestemmelserne i § 279 og installationsemnerne overholdes, uanset rentabilitet. Der kan dog være tilfælde, f.eks. ved understøbning af fundamenter, hvor udskiftningen medfører så store merudgifter på tilgrænsende bygningsdele, at udskiftningen ikke er rentabel i henhold til § 275. Ved beregning af rentabilitet tages kun udgifter på de tilgrænsende bygningsdele med i beregningen.

Kirker og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, er undtaget fra bestemmelserne i §§ 274-282.

Ombygning og andre forandringer i bygningen skal opfylde kravene til U-værdier og linjetab i bilag 2, tabel 3. Vinduer, glasydervægge, døre, glastage og ovenlysvinduer skal leve op til kravene i §§ 257 og 258.

Der gælder følgende for anvendelse af renoveringsklasser for eksisterende bygninger:

• 1) Behovet for tilført energi skal mindst reduceres med 30,0 kWh/m² pr. år.

• 2) Eftervisningen skal ske i henhold til SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

• 3) Der skal være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygninger.

• 4) Ved anvendelse af renoveringsklasse 1 skal kravene til indeklimaet i §§ 382-384, § 386 og §§ 443-449 overholdes.

Boliger, kollegier, hoteller og lignende kan klassificeres som:

• 1) Renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 70,0 kWh/m² pr. år tillagt 2.200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

• 2) Renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 52,5 kWh/m² pr. år tillagt 1.650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger, der ikke er omfattet af § 281, kan klassificeres som:

• 1) Renoveringsklasse 2, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 95 kWh/m² pr. år tillagt 2.200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

• 2) Renoveringsklasse 1, når det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 71,3 kWh/m² pr. år tillagt 1.650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger, samt tilbygninger hertil skal opfylde krav til U-værdier og linjetab, der følger af bilag 2, tabel 4.

U-værdier og linjetab i § 283 gælder under betingelse af, at det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlysvinduer og ovenlyskupler, glasydervægge, glastage og lemme mod det fri, højst udgør 30 pct. af det opvarmede etageareal.

Ved ombygning, andre forandringer og udskiftning gælder de i § 283 angivne krav under forudsætning af, at kravene er rentable. Rentabiliteten vurderes som i § 275. Ved vurdering af rentabiliteten betragtes ferieboligen som værende i brug som bolig også i vinterhalvåret.

I sommerhuse kan massive ydervægge af f.eks. træ, letbeton eller teglblokke med U-værdi lavere end 0,50 W/m²K anvendes under forudsætning af, at det samlede varmetab ved transmission ikke bliver større, end hvis U-værdierne i § 283 benyttes.

Midlertidige, flytbare pavilloner skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås under hensyn til pavillonernes anvendelse.

Pavilloner, der opstilles til midlertidig brug, skal opfylde krav til U-værdier og linjetab, der følger af bilag 2, tabel 5. Nye vinduer, glasvægge, døre, glastage og ovenlysvinduer skal leve op til kravene i §§ 257 og 258.

Det er en betingelse for anvendelsen af U-værdierne og linjetabene, at det samlede areal af vinduer og døre ikke overstiger 22 pct. af det opvarmede etageareal. U-værdier og linjetab kan ændres og vinduesareal mv. forøges, hvis pavillonens varmetab ikke bliver større, end hvis kravene i tabellen var opfyldt. Vinduer kan i varmetabsrammen indregnes som de reelle vinduer eller vinduer med U-værdi på 1,5 W/m²K. De reelle vinduer skal benyttes i beregningen af de reelle forhold.

For opstillinger efter § 287 er det tilladt at anvende direkte elvarme for midlertidige, flytbare pavilloner for opstillinger op til 2 år. For opstillinger der opstilles mellem 2 og 5 år, skal direkte elvarme erstattes af anden varmeforsyning som f.eks. varmepumper eller fjernvarme, eller der skal kompenseres herfor ved etablering af tilsvarende produktion af vedvarende energi.

Nybyggede pavillonmoduler skal være forberedt for anden varme end direkte elvarme. Det kan for eksempel være ved at forberede for vandbåren varme.

Ved ombygning af pavilloner skal kravene i § 288 overholdes i det omfang, det er rentabelt i henhold til § 275.

Bygningsopvarmning skal baseres på vedvarende energi.

I nybyggeri og i eksisterende bygninger, hvor bygningsopvarmningen ikke er baseret på vedvarende energi i overensstemmelse med § 293, og hvor der foretages ombygninger eller forandringer, der er væsentlige, skal der være en andel af vedvarende energi i den samlede energiforsyning til bygningen, hvis dette er teknisk muligt og økonomisk rentabelt. Rentabilitet vurderes efter § 275. Bestemmelsen gælder ikke renoveringer af kirker samt fredede og bevaringsværdige bygninger, jf. § 278.

I nye bygninger omfattet af § 260 med et dimensionerende varmebehov eller kølebehov over 290 kW skal der installeres bygningsautomatik til styring af de tekniske anlæg.